Cases
Frederikshavn Forsyning & Truckplanner
arrow_backTil oversigten26. marts 2025 | Truckplanner A/S
Digitalisering der giver økonomisk overblik over kørslerne
Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern ejet af Frederikshavn Kommune, hvor man med 8 selskaber bl.a. dækker over el, vand, varme og affald i Frederikshavn. I afdelingen der håndterer affald, har man taget Truckplanner til sig for at få bedre overblik over kørsler og opgaver samt sikre det økonomiske grundlag.
I Frederikshavn Forsyning er man begyndt at bruge Truckplanner inden for affaldsområdet, hvor der udføres mange kørsler i forbindelse med transport af affald. Da Frederikshavn Forsyning er ejet af Frederikshavn Kommune, er der et klart mål om at kunne levere de bedste løsninger for kommunens borgere både i forhold til serviceniveau og økonomi. Det er derfor vigtigt, at man kan føre statistik på kørslerne og få overblik over økonomien.
“Hos Frederikshavn Forsyning sidder vi med en afdeling under Frederikshavn Affald. Denne afdeling kører primært krantømninger og containertømninger fra genbrugspladser. Vi skal kunne redegøre for vores kørsler og økonomi, så derfor benytter vi Truckplanner til at holde styr på vores kørsler til denne afdeling,” fortæller Mark Reichstein, faglig leder ved affald i Frederikshavn Forsyning.
Med Truckplanner er det nu blevet muligt for Frederikshavn Affald at digitalisere rapporteringen og fakturering på kørsler. Selvom man kun benytter en mindre del af den samlede Truckplanner-løsning, giver det dem allerede et bedre overblik over ressourcerne og økonomien i hver kørsel.
Forbedret intern fakturering
Hos Frederikshavn Forsyning har man som mange andre i transportbranchen været vant til, at opgavestyring og intern fakturering skete på papir. De papirbårne arbejdsgange har været normen både i administrationen og hos chaufførerne, men efterhånden som der kommer mere fleksible digitale løsninger som Truckplanner, bliver processerne digitaliseret.
“Vi bruger især Truckplanner til vores interne afregning,” fortæller Mark Reichstein. “Før Truckplanner brugte vi papirsystemer, og vi mærker allerede nu, at hele vores interne fakturering er blevet lettere og mere præcis, end den før har været.”
Med en digital løsning oplever Frederikshavn Affald, at indrapportering og fakturering forløber lettere og med større sikkerhed. I Truckplanner har de opsat skabeloner til de forskellige typer af kørsler, så chaufførerne nemt opretter og indtaster den relevante funktion for hver enkelt kørsel. Det gør det let hurtigere for chaufførerne at indtaste deres kørsler, samtidig med at det også giver administrationen en langt mere ensrettet indrapportering at fakturere ud fra.
“Før brugte vi en masse tid på at renskrive papirer. Det var rent tidsspilde i forhold til det system, vi nu har fået opsat,” fortæller Mark Reichstein. “Det gør det langt nemmere for os, at vi kan opbygge Truckplanner med skabeloner til kørslerne, og programmet har været med til at give os en større sikkerhed i alle dele af faktureringen”
Brugervenligt for hele organisationen
En af de bærende grunde til at Truckplanner hurtigt har givet resultater for Frederikshavn Forsyning er, at de har fundet programmet brugervenligt og nemt at tage til sig på tværs af flere arbejdsfunktioner.
“Implementeringen var nem, og Truckplanner er meget intuitivt at arbejde i,” fortæller Mark Reichstein. “Det er et nemt system med app’en. Den bruges på tværs af vores organisation og af vores medarbejdere, uanset om det er administration eller chauffører.”
For at imødekomme en høj brugervenlighed i en mindre løsning som den Frederikshavn Affald er opstartet med, er der blevet opsat en brugerflade, hvor det er gjort nemt at tilgå de funktioner, som der er brug for – og hvor medarbejderne ikke skal tage stilling til funktioner, som er overflødige for deres behov.
“Det er helt sikkert en styrke, at det kan opbygges med den brugerflade, som vi har brug for,” fortæller Mark Reichstein. “Jeg har sjældent mødt et program i den her branche, hvor der er så meget styr på det og så mange muligheder i det.”
Bedre dataoverblik og mulighed for skalering
Selvom Frederikshavn Affald er startet med en mindre løsning af Truckplanner, har man allerede øje for mulighederne for at udvide sin løsning og brug af Truckplanner på andre områder end kun til kørsler i forbindelse med indsamling.
“Vi er begyndt at bruge det til vores drift, hvor vi kører ud med containere,” fortæller Mark Reichstein. “Det og så de mange funktioner vi kan se i Truckplanner, eller som vi ved er på vej, glæder vi os til at tage i brug. For eksempel i forhold til CO2-beregning, hvor Truckplanner vil gøre det lettere for os at levere et præcist CO2-regnskab over vores kørsler.”
Som det er nu, er man i Frederikshavn Forsyning dog allerede godt tilfredse med den del af Truckplanner, som man har taget i brug.
“Med Truckplanner får vi et langt bedre overblik over tiden vi bruger på opgaverne, da vi får mere reelle data og tal,” fortæller Mark Reichstein. “Vi kan bedre se at ‘nu bliver opgaven startet op, nu bliver containeren samlet op’ – det gør det lettere for os at finde de reelle priser på de opgaver, vi laver, hvilket er vigtigt for os, da tid, kvalitet og økonomi skal hænge sammen for os og for kommunens borgere.”
En god løsning til hele transportbranchen
For Frederikshavn Forsyning har den hurtige opstart allerede budt på klare resultater og godt bekendtskab med Truckplanners udviklere, der har hjulpet med at skabe en løsning, der passer til organisationens behov.
“Vi føler, at vi har et rigtig godt samarbejde,” fortæller Mark Reichstein. “Implementeringen var nem, og mindre justeringer sker hurtigt – der bliver rykket på opgaverne. Vi er meget tilfredse, der hvor vi er nu, og jeg forventer, at vi har et program, som kan hjælpe os med mange af de ting, som vi får behov for i fremtiden. Med Truckplanner føler vi, at vi kan samle en større del af vores organisation i ét system, hvilket vi ser som en stor styrke – og det, sammen med en fornuftig pris og brugervenligheden, bør også gøre det attraktivt for mange andre i transportbranchen.”




