Cases

Evolog Logistics & Truckplanner

arrow_backTil oversigten

26. marts 2025 | Truckplanner A/S

Evolog optimerer logistikken med Truckplanner
Evolog Logistix A/S tog Truckplanner til sig fra virksomhedens første dag. Med et effektivt logistikcenter og transport via både luft, sø, tog og veje er de med til at udvide rammerne for, hvad en speditionsvirksomhed kan håndtere med Truckplanner.

Evolog Logistix A/S er en hurtigt voksende dansk speditionsvirksomhed, der blev etableret i 2019. Med cirka 25 ansatte i Herning har Evolog specialiseret sig i logistik særligt for e-commerce og med transport på tværs af luft, sø, tog og veje.

Fra starten valgte Evolog Truckplanner som deres transportation management system (TMS) for at sikre effektiv styring og koordinering af transportaktiviteterne. Truckplanner og Evolog har siden opstarten indgået i et stærkt samarbejde, hvor udnyttelse af den fleksible platform og specifikke tilpasninger til Evologs behov har sikret en løsning, der for Evolog rækker ud over almindelig flådestyring.

En integreret del af Evologs arbejdsgange
Med tidligere erfaring fra transportbranchen var Thomas Ørskov, CEO i Evolog Logistix A/S, fra start af klar over, at man i Evolog skulle bruge et TMS til at håndtere centrale arbejdsgange i virksomheden.

Et af de vigtigste kriterier for Evolog var, at deres TMS skulle være nemt at bruge for både speditørerne og resten af virksomheden, og netop brugervenligheden var udslagsgivende i valget af Truckplanner.

“Med Truckplanner fandt vi et TMS, der gav os en unik kombination af brugervenlighed og potentiale for tilpasning,” fortæller Thomas Ørskov. “Systemet er intuitivt og nemt at bruge – selv for dem uden speditørbaggrund. Sammen med en rigtig god implementeringsproces har det betydet, at vores medarbejdere hurtigt kunne tage programmet i brug.”

Opgavestyring tilpasset transportbranchen
For Evolog gælder det om at levere logistik- og transportløsninger af høj kvalitet til sine kunder. Derfor er det vigtigt, at Evologs egne arbejdsgange er med til at understøtte den mission.

Med Truckplanner oplever virksomheden et program, som er intuitivt og nemt at oplære folk i, og de fremhæver særligt at visualiteten i Truckplanner og programmets opbygning med drag-and-dop funktioner gør det nemt for disponenterne at tildele og ændre opgaver.

“Det er en stor hjælp i vores daglige planlægning, at vi let kan sætte opgaver i gang og ændre på dem løbende. Den evne til hurtigt at kunne tilpasse sig og stadig levere effektiv drift er vigtig for os,” forklarer Thomas Ørskov.

Tilpasning og fleksibilitet skaber værdi
Truckplanners evne til at tilpasse sig Evologs specifikke behov har gjort systemet til en central del af virksomhedens drift, og Evolog har med sit brede berøringsfelt inden for logistik og transport været med til at udvide rammerne for, hvad det er muligt som speditionsvirksomhed at håndtere i Truckplanner.

“Vores fælles udvikling har været mulig, fordi Truckplanner leverer så stort et potentiale. Og fordi programmet bærer præg af, at der er en speditør bag det, virker det både mere tilpasningsvenligt end andre løsninger og fokuserer på de rigtige arbejdsgange,” fortæller Thomas Ørskov, som også mener, at Truckplanner særligt er “gode til at lave de små justeringer, som har stor indflydelse på vores effektivitet – og vi bliver altid mødt med et smil, når vi har ønsker til programmet.”

Proaktiv support baseret på branchekendskab
I transportbranchen sker der jævnligt ændringer – både i forhold til dokumentation og krav og til standarderne inden for branchen. Evolog lægger derfor vægt på, at deres TMS-løsning skal kunne fungere i en omskiftelig verden.

“Senest har vi øgede krav på vej i forhold til CO2-beregning, hvor Truckplanner allerede var på forkant med udviklingen af en løsning, som vil lette administrationen i vores miljørapportering,” fortæller Thomas Ørskov. “At Truckplanner har så dybt branchekendskab, og ofte er i gang med at lave løsninger, inden vi har nået at bede om dem, giver os en tryghed i, at Truckplanner også løser vores opgaver i fremtiden.”

En skalerbar løsning til transportbranchen
Med Truckplanner har Evolog en TMS-løsning, der understøtter deres daglige operationer og er med til at skabe den effektivitet og sikkerhed i leveringerne, som er kendetegnet for virksomheden – både der hvor Evolog startede, hvor de er nu, og der hvor virksomheden er på vej hen.

Dét er en skalerbarhed, som man hos Evolog sætter pris på, og ved at mange andre i transportbranchen vil kunne nyde godt af.

“Truckplanner tilbyder en skalerbar løsning for transportbranchen, som er nem at implementere og nem at integrere med for eksempel lønsystemer” fortæller Thomas Ørskov. “Og tilpasningsmulighederne sørger for, at programmet både passer til den lille vognmand og den store speditionsvirksomhed. Vi kan i hvert fald varmt anbefale andre at prøve Truckplanner, hvis de har brug for en TMS-løsning.”

Flere artikler fra Truckplanner A/S

Casen er skrevet af:

Truckplanner A/S

Truckplanner er formentlig Danmarks mest brugte TMS løsninger, vi har rundet 130 virksomheder som benytter Truckplanner. Truckplanner TMS er en stor løsning, men stadig intuitiv og simpel at være bruger med. Truckplanner TMS kan integreres med tid og løn samt gps-tracking således at man som kunde har mulighed for at få den samlede pakke hos en virksomhed. Autotracking er vores flådestyrings løsning, sådan at du altid ved hvor dine biler, maskiner, container eller værktøj er. Vores løsning giver også mulighed for at lave Tachodownload og ECO. Tid og løn er vores lønfortolknings løsning med App

Se profil