Oplev Anders Gaasedal
arrow_backTil oversigtenPå Scanias stand i år har vi fornøjelsen af at kunne præsentere Anders Gaasedal, der er ansat som testingeniør på fabrikken i Södertälje.
Anders kommer og fortæller om sine ture gennem Europa i en Scania el-lastbil. Det er en ærlig fortælling krydret med fotos, anekdoter, tal og humor. Den praktiske ingeniør, der prøver at se det hele fra lastbilchaufførens øjne.
Anders har en baggrund som civilingeniør og har været hos Scania Group, Research and Development siden 2016. Før han kom til Scania var han i en virksomhed, der også arbejder i moduler og klodser, nemlig hos Lego som ingeniør og designer. Her nåede han at være 10 år, inden han rykkede til Sverige og til Scanias hovedkontor. Det var egentlig, fordi han mødte Laura, som han i dag har to børn og lever sammen med i Trosa, lidt nord for Södertälje, at han rykkede de danske teltpæle op og så var situationen sådan, at han skulle finde et arbejde, og det blev hos Scania. Her hører til historien, at Anders’ far var chauffør og kørte lastbil og bus, så Anders er flasket op med de tunge køretøjer og kendte transportbranchen, inden han trådte ind i den via jobbet hos Scania.
Oplev Anders Gaasedal på Scanias stand i Hal D TORSDAG 3. APRIL KL. 14-15 OG FREDAG 4. APRIL KL. 13-14.

