Mød Niels Becker fra High on Cars på Scanias stand på Transport 2025
arrow_backTil oversigtenPå få år er High on Cars gået fra ”blot” at være tv på YouTube for bilentusiaster til at være en YouTube-kanal, et talerør, et tøj-brand, en webshop, event-arrangør, klub, podcast og meget mere.
Samarbejdet med Scania er kommet ud af Niels’ mangeårige fascination af lastbiler og særligt Scanias legendariske V8-motor. I sit arbejde med Scania fokuserer han på at fortælle om de mange jobmuligheder indenfor Scania, hvordan man kan blive en del af ”holdet” og hvorfor det er verdens bedste ide at blive lastvognsmekaniker hos Scania Danmark.
💬Jeg kommer til at tale om mit eget arbejdsliv, og hvordan jeg er drevet af passion og lysten til at motivere andre til at gøre det, de drømmer om. Det er min første gang på transportmessen og jeg må bare sige, jeg glæder mig sindssygt. Det bliver hyl, og vi skal have en fest, lyder det fra Niels Becker.
Han er oprindeligt udlært personbilsmekaniker, men i den spæde start af samarbejdet med Scania, brugte Niels nogle dage ”i lære” som lastvognsmekaniker, og hvis han i dag skulle vælge uddannelse, ville han gå den retning.
💬 Det ville jeg med mit afsæt i mit arbejde med Scania. Der er så mange muligheder, og det jeg møder, når jeg kommer ud i afdelingerne er, at Scania er en god arbejdsplads, det er en innovativ virksomhed, og så er det et ægte behov for flere hænder derude, så du står med helt suverænt gode jobmuligheder efter endt uddannelse, siger Niels Becker.

