Cases

Tung transport kan køre på el – også på længere ture og over landegrænser

arrow_backTil oversigten

19. februar 2025 | E.ON Drive ApS

Tung transport står for 6 % af hele EU’s samlede CO2-udledning. Derfor er det vigtigere end nogensinde at omstille den del af transportsektoren nu. Og det kan godt lade sig gøre. Læs, hvordan godstransport i elektriske lastbiler foregår.

Øresundsbroen vil øge elektrisk godstransport hen over Øresund og har samlet en række aktører i transportkæden: Volvo, Carlsberg Sverige, E.ON, Österlens Lastvagnar og Erikssons Åkeri.

Del-opladning er nøglen til omstilling
Med Carlsberg i spidsen har aktørerne arbejdet sig frem til en rute over Øresund, der virker. På ruten transporterer Carlsberg Sverige varer mellem Sverige og Danmark i Volvos FH Electric-lastbil. Bilen bliver lastet på Erikssons Åkeri og kører derefter til Carlsberg Danmark i Høje Taastrup. Næste stop er Volvo i Høje Taastrup, hvor lastbilen bliver ladet op med certificeret grøn strøm, inden den kører tilbage over broen.

Volvoens rækkevidde er ca. 300 km, men takket være en del-ladning på den danske side kan lastbilen nemt klare den samlede rute på ca. 370 km.

Carlsberg-ruten er et bevis på, at det kan altså godt lade sig gøre at omstille lastbiler til el – også selvom ruten krydser en landegrænse. Det åbner muligheden for, at el kan komme i spil på mange andre regionale ruter.

Lade-hardwaren er på plads
”Transporten er helt afhængig af, at vi hurtigt kan at levere den store mængde energi, der skal til for at elektrificere de tunge køretøjer. Både lastbiler og busser. Hardwaren er tilgængelig, og vi er klar til at sætte ladestandere op dér, hvor køretøjerne holder pause eller læsses. Det afdækker vi i samarbejde med virksomhederne. I E.ON arbejder vi på tværs i 13 europæiske lande. Vi har markedets bredeste erfaring med ladeløsninger til al slags transport – bland andet ti års erfaring med opladning af elbiler og fem års erfaring med opladning af bybusser,” forklarer Peter Jonsson, administrerende direktør i E.ON Danmark.

CO2-reduktion på over 90 %
Når en elektrisk lastbil erstatter en diesel-lastbil på ruten Helsingborg-Høje Taastrup via Øresundsbroen, forventes CO2-aftrykket at blive reduceret med mere end 90 % på strækningen. De foreløbige tal fra Erikssons Åkeri viser en reduktion fra 216 til 18 kilo CO2. Fremover vil syv elektriske lastbiler være en del af projektet hver uge.

En fælles opgave
”Grøn omstilling på lastbilsiden går meget langsomt. Mange sidder bare og venter, enten fordi det er for dyrt, eller fordi man tror, at el-lastbiler ikke fungerer i international trafik. Ingen kan løfte opgaven alene, men hvis vi alle spiller ind, så kan vi sammen udfordre den måde, vi plejer at gøre tingene på, og vise at det faktisk er muligt,” siger Morten Røssel, kundeansvarlig for godstransporter på Øresundsbroen.

Fra pilotprojekter til permanente løsninger
”Vi er glade for at være en del af dette proaktive samarbejde. Det er vigtigt for os, da det er helt i tråd med vores ambition om at bevæge os hen imod en fossilfri forsyningskæde. Vi har tidligere elektrificeret de tunge lagertransporter i Halland og ser samarbejdet som et vigtigt næste skridt. Nu er testkørslen afsluttet, og vi ser p.t. på, hvordan vi kan gøre det til en permanent løsning i den nærmeste fremtid,” udtaler Peter Hammarstedt, administrerende direktør i Carlsberg Sverige.

Nu kan alle lastbilmodeller fås i elektriske versioner
”Omstillingen begyndte for et par år siden i byerne, da skraldebiler og distributionsbiler kunne begynde at køre på el. Det næste skridt var elektrisk lastbiltransport mellem byer og regioner. Og i dag er det fuldt ud muligt at køre med elektriske lastbiler, selv over længere afstande og på tværs af landegrænser. Volvo Lastvagnar tilbyder i øjeblikket alle lastbilmodeller i elektriske versioner. Nu handler det i høj grad om, at transportkøberne begynder at efterspørge bæredygtig transport for at få omstillingen til at tage fart. Det gode er, at vi siden sidste år har oplevet flere og flere, der stiller sådanne krav,” forklarer Niclas Johnson, salgschef, Volvo Lastvagnar Sverige.

Transport på el er indsatsen værd for kunderne
”Ingen kan omstille helt alene. El-lastbilerne er fire gange dyrere end diesel-lastbiler, og ladestanderne koster også. Derfor skal både investeringen og planlægningen ske som et samarbejde, men vi kunne hurtigt mærke, at el-lastbilerne gav os en konkurrencefordel. Det er lidt dyrere for kunderne, men stadig på et acceptabelt niveau. Til gengæld får kunderne CO2-besparelser til deres CSR-regnskab og stor markedsføringsværdi, så det er indsatsen værd,” afslutter Christian Pedersen, salgsdirektør, Erikssons Åkeri.

Flere artikler fra E.ON Drive ApS

Casen er skrevet af:

E.ON Drive ApS

E.ON Drive tilbyder opladning til elbiler, firmabiler, varebiler, lastbiler og busser. Vi har et af Danmarks største ladenetværk, og er i gang med at bygge lynladere dedikeret til den tunge transport i Danmark og Europa. Vi hjælper også med depotladning, opladning på arbejdspladsen og løsninger til firmabiler.

AI-overvågning maksimerer oppetiden. Med E.ON Drive vælger I den trygge og driftssikre løsning

Ladestanderne er installeret, og driften skal køre. Vores AI-overvågning kommer problemerne i forkøbet, så I kan stole på, at ladestanderne leverer strøm til jeres biler, når I sætter dem

Se profil