Cases

FreeBee A/S skaber et mere sikkert arbejdsmiljø med ny halvautomatiseret lagerløsning

arrow_backTil oversigten

9. september 2025 | Toyota Material Handling Denmark

Toyotas Radioshuttle-system har givet medarbejderne hos FreeBee mere tryghed, bedre overblik og mindre stress i hverdagen – og samtidig lagt fundamentet for en mere effektiv og fremtidssikret drift.

Et lager under pres
Hos produktionsvirksomheden FreeBee i Nyborg på Fyn begyndte lagerets begrænsninger at påvirke den daglige drift. Med stigende produktion og flere paller i rotation blev pladsen en reel udfordring.

“Før stablede vi i pyramider – og når vi så fjernede den første sæk, skabte det et usikkert arbejdsrum,” fortæller fabrikschef Henrik Rosenlund. “Det gav meget ekstraarbejde, fordi vi skulle spærre af for at kunne komme ind til den palle, vi skulle bruge.”

Det havde konsekvenser. Ikke kun for effektiviteten, men også for arbejdsmiljøet. “Pladsen er jo sikkerheden – jo mindre plads, jo farligere bliver det,” fortsætter Henrik. Arbejdet med at finde og hente paller krævede ekstra løft og skabte utryghed for medarbejderne.

En løsning med fremtiden for øje
Behovet for at optimere logistikken var tydeligt – men det vigtigste for ledelsen var at skabe en mere tryg hverdag. Løsningen blev Toyotas Radioshuttle-system med mulighed for fuldautomatisering i fremtiden.

“Det system vi har fået nu, er væsentligt mere effektivt – både når vi kigger på udnyttelsen af plads og arbejdsgange,” siger Jørgen Kildegaard, direktør for FreeBee. “Automatisering og fremtidssikring spillede også en rolle i beslutningen – men det handlede først og fremmest om at gøre noget godt for vores medarbejdere.”

Henrik supplerer: “Vi kiggede ikke efter den billigste løsning – vi gik efter den bedste. Det handler ikke kun om reoler, men om at skabe kvalitet og tryghed, som holder på sigt.”

Flere artikler fra Toyota Material Handling Denmark

Casen er skrevet af:

Toyota Material Handling Denmark

Toyota Material Handling Danmark forhandler og servicerer lager- og gaffeltruck på det danske marked, herunder nye truck af mærkerne Toyota, TII Kamag og SANY.

Vi har markedets bredeste produktprogram, som dækker alt fra de mindste håndløftevogne, over palletruck, stablere og reachtruck til store gaffeltruck, containertruck, terminaltraktorer samt AGV løsninger og logistikrådgivning.

Virksomheden har 300 medarbejdere, heraf 168 veluddannede serviceteknikere, fordelt over hele landet.

Mere end hver 3. truck i Danmark leveres af Toyota Material Handling.

Se profil