Cases

Dansk kobbermine øger kapaciteten

arrow_backTil oversigten

31. juli 2025 | ABB A/S

Zirq Cables i Stenlille øger genindvindingen af blandt andet kobber – godt hjulpet af maksimalafbrydere, softstartere, frekvensomformere og andre ABB-produkter.

Kobbermangel betragtes som en stor udfordring for elektrificering af samfundet. Derfor øger de nu kapaciteten hos den lokale "kobbermine" Zirq Cables i Stenlille, så langt flere tons værdifulde ressourcer kan udvindes af brugte kabler.

Til det formål er produktionsanlæg og processer gennemgået, trimmet og optimeret. Blandt andet har AD Control fra Slagelse designet og bygget en omfattende styring. Det er sket i tæt samarbejde med Zirq Cables' egen udviklingsafdeling og virksomhedens mangeårige huselektriker, Peter Nielsen fra Nyrup Installation.

"Det kræver masser af energi og kraftfulde maskiner at knuse, findele og separere kabler i kobber, aluminium, plast- og restfraktioner. Samtidig indgår flere specialudviklede løsninger i processen. Med andre ord en spændende opgave," forklarer direktør Peter Christensen fra AD Control, som har leveret og programmeret styresystemerne.

Sparer på strømmen
Et væsentligt ønske fra Zirq Cables var at optimere processen og øge kapaciteten uden at overskride den maksimale effekt som deres nuværende forsyning kan levere.

"Ved hjælp af frekvensomformere og softstartere er der opnået en meget stabil drift og skånsom igangsætning af de store elmotorer. Kombineret med maksimalafbrydere med indbygget måling og kommunikation til PLC’en, er det muligt kontinuerligt at måle strømforbruget og dermed tilpasse hastigheden på fødebåndet. Herved undgår Zirq Cables at skulle investere i en ny transformerstation og øgede tilslutningsafgifter”, fortæller Peter Christensen fra AD Control.

Fabrikschef Carsten Borup Jakobsen glæder sig over resultatet:

"Det er en triple-win-win, for vi har både forlænget levetiden på vores anlæg, optimeret vores energiforbrug og løftet kapaciteten for genanvendte råvarer."

Flere artikler fra ABB A/S

Casen er skrevet af:

ABB A/S

ABB er en global teknologileder inden for elektrificering og automation, som muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer. Ved at forbinde sin ekspertise inden for teknik og digitalisering hjælper ABB industrien til høj ydeevne, samtidig med at de bliver mere effektive, produktive og bæredygtige samt i stand til at øge deres konkurrenceevne. I ABB kalder vi det ‘Engineered to Outrun’. Virksomheden har over 140 års historie og mere end 105.000 medarbejdere på verdensplan. ABB’s aktier er noteret på SIX Swiss Exchange (ABBN) og Nasdaq Stockholm (ABB). www.abb.com

Se profil