Artikler

SÆT GRØN TRANSPORT OG EFFEKTIV LÆRING I FØRERSÆDET

arrow_backTil oversigten

21. marts 2025 | AMU Danmark

På TECs campus i Hvidovre har 8 splinternye lastbilsimulatorer for nyligt gjort indtog i undervisningen. Den nye teknologi er en ambitiøs og vigtig investering i grøn transport – og så skaber den et særligt effektivt og trygt læringsmiljø for kursisterne. Træning i energirigtig kørsel I simulatorerne kan kursisterne let øve sig i CO2-begrænsende køreteknikker, så de sidder på rygraden, når de kommer ud på vejene.

“Simulatorerne giver os meget bedre tid til at uddanne kursisterne i at køre energirigtigt, økonomisk klogt og finde ud af tingene,” siger underviser Henrik Hollender. Effektiv undervisning i trygge rammer. “Simulatorerne har forberedt mig virkelig grundigt til at sidde i førersædet. Som undervisningsmateriale er det vanvittigt godt.” Sådan lyder det fra Phillip Christiansen, som er tidligere kursist i kørsel med vogntog. Med simulatorerne kan TECs kursister trygt træne kørsel og manøvrering i hyperrealistiske scenarier uden risiko for skader eller ulykker. Det giver mulighed for at blive fortrolig med køretøjet i et væld af forskellige trafikale situationer, godsformer, vejrforhold og terræn. Klimaerhvervsskole med høje ambitioner.

Det var en bevilling fra Nordea Fonden samt TECs oprettelse af Center for Transportteknologi, der gjorde investeringen i lastbilsimulatorerne mulig. “Simulatorerne er et ud af flere tiltag, der bidrager til at reducere vores klimaaftryk. Vi er nu blevet udpeget som klimaerhvervsskole inden for grøn transport. Det betyder, at vores ambitioner er tårnhøje, når det kommer til at arbejde udviklingsorienteret for et mere bæredygtigt transportområde,” siger Per Nørregaard, der er uddannelseschef for transport på TEC.

Test dine evner i vores lastbilsimulator – på stand J7132 og J7176

Artikel er skrevet af:

AMU Danmark

AMU Danmark er en landsdækkende sammenslutning af 18 danske erhvervsskoler og AMU-udbydere, der tilbyder et bredt udvalg af arbejdsmarkedsuddannelser. Disse kurser er designet til at styrke kompetencerne hos både medarbejdere og virksomheder på tværs af forskellige brancher, herunder transportsektoren. Med fokus på praksisnær læring sikrer AMU Danmark, at deltagerne opnår relevante færdigheder, der matcher arbejdsmarkedets aktuelle behov. Gennem et landsdækkende netværk af uddannelsesinstitutioner arbejder AMU Danmark målrettet på at fremme livslang læring og bidrage til en dynamisk og kompete

Se profil