Artikler

Flere end 1 mio. lastbiler og busser er nu opkoblet til system, som reducerer planlagte værkstedsbesøg med 50%

arrow_backTil oversigten

13. februar 2025 | Hessel Trucks A/S

Siden sin introduktion med 2011-generationen af Mercedes-Benz Actros, har on-board enheden, som opkobler køretøjerne digitalt, medvirket til, at de professionelle kunder markant har forbedret både sikkerhed for chaufførerne og produktivitet i virksomheden via en langt bedre ”oppetid” – altså den tid, hvor lastbilen rent faktisk er på vejene og bidrager positivt til driften.

”For vores kunder er det naturligvis altafgørende, at lastbilerne er på vejene, hvor de hører til, og derfor er det en stor sejr, når et system som det her kan reducere antallet af planlagte værkstedsbesøg og samtidig give en lang række andre fordele. Foruden de færre og mere effektive værkstedbesøg kan systemet nemlig også sammen med Fleetboard i Danmark vise lastbilernes position i realtid og foretage køreanalyser og komme med forslag til individuelle chaufførers køre-stil for at optimere brændstofforbrug,” siger Mikael Voigt, Manager eMobility, Hessel Trucks.

Mens on-board enheden i lastbilerne sørger for den digitale opkobling, er det i samspillet med diverse flådesystemer, at værdien for alvor skabes for brugerne. I Danmark udnyttes opkoblingen sammen med systemerne, Uptime og Fleetboard, som dagligt benyttes af mange vognmænd til at følge op på bilernes position og brændstofforbrug samtidig med, at Fleetboard hjælper med at overholde gældende lovkrav om udlæsning af tachografdata, hvilket letter driften.

50 % færre planlagte værkstedbesøg og endnu flere fordele
Med systemet bliver bilerne automatisk diagnosticeret, og overblikket bliver sendt til værkstederne allerede inden, bilen kommer ind. Det betyder, at de nødvendige værkstedsbesøg er langt hurtigere gennemførte end tidligere, da værkstedet allerede har det komplette overblik.

Samtidig kan eventuelle serviceaktioner foretages ved samme besøg, og det er afgørende for, at bilerne undgår flere værkstedsbesøg. Faktisk viser de seneste års data, at planlagte værkstedsbesøg for Mercedes-Benz Trucks Uptime-kunder i Europa, er blevet reduceret med mere end 50 % takket være tidlig fejlsøgning og udbedring.

Desuden sørger opkoblingen for, at bilernes software kan opdateres helt uden værkstedsbesøg via det såkaldte FOTA (Firmware Over-The-Air). Alene i USA udførte Daimler Truck North America flere end 500.000 fjernopdateringer på lastbiler sidste år, hvilket også reducerer behovet for værkstedsbesøg betydeligt.

Flere end 1 million lastbiler og busser kan nu nyde fordele
Daimler Truck har nået milepælen om 1 million opkoblede lastbiler og busser ved at tilbyde telematik-enheder på tværs af alle lastbil-mærker og producenter i hele verden i de seneste år. Denne digitale opkobling spiller sammen med systemer som Mercedes-Benz Trucks Uptime, Fleetboard eller OmniPlus i Europa, Truckconnect i Asien og Detroit Connect-løsninger i Nordamerika.

Alene i Danmark er der flere end 2.100 digitalt opkoblede lastbiler og busser, og siden 2023 har Mercedes-Benz Trucks Uptime være inkluderet som standard ved køb af alle nye lastbiler.

Bidrager til udbredelsen af nul-emissionskøretøjer
De digitale produkter fra Daimler Trucks bidrager også positivt til udbredelsen af nul-emissionskøretøjer:

”Som i enhver anden overgang fra en velkendt teknologi til en ny, er der nogle bekymringer og forestillinger, som man skal afdække, inden man tager springet. En af de helt store bekymringer er naturligvis forbundet med rækkevidden af lastbiler med nye, elektriske drivliner og muligheden for at lade dem igen, så de opfylder alle behov. Her kan systemerne spille en yderst vigtig rolle, fordi de giver kunder og potentielle kunder konkret indblik i hverdagen med fx el-lastbiler og driften af dem,” siger Mikael Voigt.

Daimler Trucks tilbyder nemlig specifikke eServices til el-lastbiler, som fx kan forudsige rækkevidde, give batteristatus i realtid, forkonditionere batteri og bil samt effektivt styre ladning og give status.

Flere artikler fra Hessel Trucks A/S

Artikel er skrevet af:

Hessel Trucks A/S

Hessel Trucks A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz og FUSO lastbiler i Danmark. Hessel Trucks overtog importen i 2021 og har i dag hovedkontor i København, med daglig salgs- og servicesupport til det danske landsdækkende forhandlernetværk.

Som en af de førende aktører på markedet tilbyder Hessel Trucks et omfattende produktprogram, der spænder fra lette distributionskøretøjer til tunge langturs- og entreprenørlastbiler. Dette inkluderer hele sortimentet fra Mercedes-Benz og FUSO, med et bredt produktprogram på diesel- og eldrevne lastbiler.

Hessel Trucks har et stærkt fokus p

Se profil